En af mine tre grundsten i at skabe bedre indtjening for virksomheder er risikostyring. Hvis man kender risikoen, så kan man tage bedre og velinformerede beslutninger. Det er vigtigt at huske, at risiko betyder usikkerhed af udfald– så med risiko følger både potentielt tab og potentiel gevinst. Ved risikostyring kan man påtage sig risiko med henblik på at få at en gevinst eller fravælge risiko for at undgå et tab – begge dele kan give bedre indtjening.

Der findes mange typer risiko – jeg opdeler typisk risiko i følgende 5 grupper:

• Finansiel risiko
• Operationel risiko
• Strategisk risiko
• Juridisk risiko
• Imagerisiko

De enkelte risici og deres konsekvenser er specifikke for den enkelte virksomhed, og nogle gange for den enkelte beslutning, men der er elementer, som går igen på tværs af virksomheder og brancher.

De 5 grupper

Jeg opdeler den finansielle risiko i to undergrupper – mikro og makro. Mikrodelen gælder specifikke hændelser for virksomheden, eksempelvis økonomiske problemer hos en kunde, der undlader at betale. Eksponering afhænger af, hvor relativt store kunder/leverandør er for din virksomhed. Makrodelen er den finansielle risiko, som rammer flere på én gang, f.eks. generel økonomisk vækst, råvarer, valuta og renter – eksempelvis blev byggeriet hurtigt ramt på efterspørgslen, da boligboblen brast i 2009, og mange luksusprodukter blev ramt af forbrugernes forsigtighed.

Operationel risiko kan kort fortalt siges at være de ting, der kan påvirke den daglige drift. Der kan f.eks. opstå problemer med maskiner, leverandører eller nøglemedarbejdere, der gør, at man ikke kan levere ens produkter eller services. En anden operationel risiko er sikkerhed, f.eks. arbejdsskader eller kriminelle handlinger, såsom tyveri eller hackerangreb.

Strategisk risiko er den risiko, som påvirker forretningen og forretningsmodellen på længere sigt, f.eks. teknologi og udvikling. Den risiko der vedrører, om selve forretningsmodellen eksisterer på samme måde fremadrettet kaldes populært disruption. Det er en forudsætning, at en virksomhed løbende udvikler sig for at kunne håndtere denne risiko.

Juridisk risiko er utroligt bredt og man kommer ikke uden om, at skal det håndteres, kræver det en advokat. Dels kan din virksomheden pådrage sig omkostninger, hvis love ikke overholdes, eller der kan pådrages et erstatningsansvar. Love omfatter alt fra miljø, arbejdsmiljø eller databeskyttelse. Juridisk risiko kan også være problemstillinger omkring rettigheder – altså at man sikrer egne rettigheder til varemærker, patenter m.m., eller ikke er klar over, at andre har patent på noget, man vil producere. Endelig er aftaleområdet et stort område – det kan næsten ikke undervurderes at have gode standardaftaler og forretningsbetingelser.

Imagerisiko er et område, som bliver mere og mere aktuelt. Et eksempel på en virksomhed, der er blev ramt af denne risiko, er Jensens Bøfhus. De sociale medier er med til at øge hastigheden og dermed konsekvenserne af denne type risiko. Husk at image ikke kun har betydning for salg men også rekruttering og fastholdelse, aftaler med leverandører m.m.

Risikostyring i praksis

Hvordan anbefaler jeg så, at man arbejder med risiko i praksis? Det er vigtigt at holde fast i, at risiko er både gevinst og tab. Jeg anbefaler, at man laver en risikoprofil for virksomheden, hvor hvert enkelt element beskrives og vurderes ift. sandsynlighed og konsekvens. Der suppleres med et element omkring afdækning og potentialer. Konkret bruger ledelsen risikoprofilen løbende, når der tages beslutninger og ændres retning, samt hvis der sker noget eksternt, der påvirker eller kan påvirke risikoen. Det bør være lige så naturligt at overveje risikoen som at følge op på økonomiske resultater. Det betyder også, at særligt for større virksomheder, bør det indgå i den løbende rapportering, f.eks. der hvor risikoen er bundet op på et nøgletal.