Masser af virksomheder og virksomhedsejere går med overvejelser og idéer til at udvide forretningen. For nogen er det noget, der sker løbende i takt med at efterspørgslen efter ens produkt stiger. For andre er det et aktivt valgt i form af et virksomhedsopkøb eller en investering på at skabe ekstra omsætning, f.eks. åbning af en ny afdeling, etablering på et nye marked og/eller udvidelse af produktionskapacitet.
Overvej retning
Fælles for alle 3 veje til vækst er at der på et tidspunkt bliver behov for at overveje strategien. Vi ser ofte at virksomheder, der oplever løbende vækst, vokser ud af de ledelsesmæssige og administrative rammer – og at indtjening og likviditet dermed kommer til at lide. De fleste kender et virksomhedskøb, der ikke er gået som planlagt, eller investeringer i vækst der ikke er gået som håbet. Vi anbefaler derfor at lave en vækstplan, så væksten kan give det som, er formålet – bedre indtjening.
Læg en plan
En vækstplan indeholder en række elementer, der skal sikre at det er den rigtig plan som lægges og den implementeres med
succes. Nedenfor et eksempel på hvad en vækstplan kan indeholde, om end det altid bør tilpasses til den enkelte situation.
- Ide omfatter forretningsidé og målsætninger. Forretningsidéen er grundlaget for at vækst kan realiseres – hvad er virksomhedens eksistensberettigelse og hvad gør at den kan vokse fra hvor den er i dag?
Markeder der hvor vi ser på kunder, markedspotentiale, priser og konkurrenter. Hvad det der gør at salget kan øges fra nuværende niveau?
- Analyse kan omfatte flere ting, f.eks. variationer af SWOT og PESTLE, samt analyser af data, f.eks. historiske
regnskaber, effektivitet eller lignende. - Strategi og eksekveringer den del af planen tages specifikke beslutninger om mål og retning, således at virksomheden kan realisere og håndtere vækst. Der laves en handlingsplan for at nå målet, f.eks. ny organisering, processer og arbejdsgange samt markedsføringsplan.
- Økonomi er der hvor mål og handlinger omformes til tal. Den kan f.eks. indeholde budget, set-up for økonomistyring, finansieringsplan og risikoanalyse.
Når vækstplanen er klar til at blive sat i søen, så er det afgørende at det gøres ordentligt. Der bør laves en implementeringsplan og der bør være åbenhed for at justere planerne løbende i processen, hvis forudsætninger i vækstplanen viser sig ikke at holde stik.
#bedreindtjening